Toscana, åh Toscana

Regionen Toscana er som et maleri: Forestil dig udsigten til vinbjerge, cypresser langs vejene, olivenlunde og charmerende middelalderbyer.

Oplev dette enestående landskab fra din cykel, og uanset om du er på cykelferie eller træningslejr, vil du straks føle dig godt tilpas i din nye frodige hjemegn.

Vi har i en del år valgt kurbyen Montecatini Terme som vor egen hjemby. Det skyldes den perfekte beliggenhed som udgangspunkt for de bedste cykelruter i Toscana. Det er sikker ikke et tilfælde, at Rolf Sørensen og andre kendte ryttere har slået sig ned her. Nyd den livlige, afslappede atmosfære, tag en dejlig spadseretur i den lune aften, drik en cappuccino på en af de mange cafeer, eller oplev en koncert i Termeområdet.

Mad og vin spiller en central rolle i Toscana, og du skal selvfølgelig prøve alt fra det lokale køkken! Du vil færdes blandt et utal af vinmarker, og det giver som regel lyst til at prøve det færdige produkt. Er du mere til mineral-vand, bliver du glædeligt overrasket.

Montecatini er beliggende ca. midt imellem Pisa og Firenze.

italien

Cykelferie

Terrænet passer til alle; her finder du kuperede områder og de bjerge og bakker du søger. Vi har tilrettelagt en dejlig cykel uge. Din cykelguide, der følger med på turene, har forberedt ugens ture, hvis længde ligger mellem 42 – 85 km. Den første dag cykler vi en tur sammen og finder ud af, hvem der kan/vil cykle sammen. På din cykelferie sætter du selv tempoet. På en helt naturlig måde deler gruppen sig op i de hurtigste, de midterste og bagtroppen. Vælger du at cykle på egen hånd, er cykel-guiden behjælpelig med turforslag.

Turene spænder vidt. Fra Montecarlos vinbjerge med betagende udsigt over vingårdene og landsbyerne, til middelalderbyen Llucas berømte bymur, der indbyder til en ca. 3 km cykeltur på toppen af muren. Vi tager også turen til Vinci, som er Leonardo da Vincis fødeby. Besøg det interessante museum eller bese hans fødested. Andre ture går til Vellano, Masa og Collodi. Det er absolut muligt at cykle i disse områder, blot skal cyklen være udstyret med en god bjerggearing.

Ønsker du at holde en cykelfri dag, er der utallige muligheder. Tag toget til Firenze , hvis kulturelle centrum bedst opleves til fods. Inden for en radius af 400 m finder du Piazza della Signoria, Uffizi Gallerierne og byens vartegn den gamle guldsmede bro Ponte Vecchio. Pisa nås på ca. 30 min. med tog. Her venter Det Skæve Tårn, som igen er åbent for besøgende. Klimaet i Toscana er godt. Forår og efterår er til sommertøj, med en let overtrækstrøje.

Hotel Cappelli kan anbefales

Kat. 2 og 3 Viale Bicchierai, 139 51016 Montecatini Terme Italien Tel. 0039 057 271 151 Fax. 0039 057 271 154 E-mail: hotelcappelli@italway.it

Hotellet er centralt beliggende tæt ved termeområderne og bycentrum, samtidig er cykel vejen ind og ud af byen god og overskuelig. Der er et stort pool område med spa og liggestole. Værelserne er opdelt i 2 forskellige kategorier se venligst prislisten: Anex (2) og Hotel (3)

Der er en hyggelig bar. Restaurant med servering. Et hotel, der er hjemsted for mange kurgæster, Indendørs cykelrum.

Hotellet benyttes ikke til træningslejren.

Bycentrum 500m Bar Ja Pool Ja Elevator Ja Fælles tv Ja Restaurant Ja Solterrasse Ja Deponering Ja Byggeår 1962 Til tog/bus 800 m Supermarked 500 m

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*