Powder heaven – Gressoney

Gressoney dalen ligger i Valle d’Aosta i det Nord-vestlige Italien ved foden af det kæmpe 4500 meter høje Monte Rosa massiv.I bunden af dalen ligger byen Gaby hvor vi har vores lejligheder, ved Torrente Lys flodens bred, en rigtig autentisk Norditaliensk by med
små smalle gader, temperamentsfulde “madonnaer” og vinstokke
på de udhuggede plateauer i de stejle bjergsider, der omkranser byen. Livet i Gaby og de omkringliggende byer, St. Jean og Trinite, er stille og roligt med små hyggelige barer og restauranter med fantastisk mad. Når solen skinner kan man nyde en Genepi på torvet foran kirken eller kaste snøren ud og fiske i floden der løber gennem byerne.

Skiløbet i Gressoney foregår i Monterosa Ski der har 180 km velpræparede pister fordelt over 3 dale, men det er ikke så meget pisterne der gør Monterosa Ski til noget specielt. Det usædvanlige ved Monterosa Ski er freeride mulighederne. Med mere en 10 top over 4000 meter
og flere af dem over 4500 meter er mulighederne for powder skiløb uendelige. Lifterne bringer dig op over 3000 meter og herfra er mulighederne uendelige, du kan cruise ned mod Alagna eller Champoluc eller tage på langtur mod Cervinia, Zermatt og Matterhorn i Schweiz, så husk dit pas.

Du kan også vælge at spænde dine ski på nakken og kravle op ad mod nogle af de imponerende tinder i massivet. Alt i Monterosa Ski er lagt op til freeride skiing, randonering og oplevelser på på bjerget, derfor er der bygget refugier rundt om i terrænet man kan overnatte i
eller søge tilflugt i hvis vejret overrasker. Nogle åbner dog først sidst på sæsonen fordi de ligger for højt med for meget sne og for vildt vejr.
Noget af det fedeste ved skiløbet her, er at Gressoney er en weekend-destination for indbyggerne i Milano og Torino, og det betyder at der i ugedagene er få løbere på pisterne og uberørt pudder.

Gressoney er ikke området man tager til hvis man vil have vilde byture og freestyle skiløb, men stedet man tager til for sublimt freeride skiløb, imponerende naturoplevelser, super kulinariske oplevelser og Italiensk bjergidyl. Besøg Monte Rosa Ski’s hjemmeside her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*