Malaysia er et besøg værd

Malaysia er et moderne eksotisk land med mange udfoldelsesmuligheder. Fra ufatteligt smukke strande og øer på østkysten af Melacca halvøen til
historiske og pulserende byer på vestkysten, samt et stykke fantastisk
nationalpark i midten har Malaysia noget for enhver smag. Landet byder desuden på et særpræget mix af muslimsk, buddhistisk og hindusitisk kultur da der er etniske grupper fra både Indien og Kina samt malajerne.

Malaysia byder på mange forskellige ting, men det der drager de fleste er
de smukke øer, hvor man kan nyde fred og idyl. Desuden er Taman Negara Nationalparken meget populær og bestemt et besøg værd. Der findes også eksempler på koloniarkitektur i byerne Melakka og Georgetown. Kuala Lumpur har alt hvad en moderne storby behøver og ikke mindst verdens højeste tårn, Patronas Twin Towers.

På Borneo, i de malaysiske provinser Sabah og Sarawak er der ligeledes store udfoldelsesmuligheder. Alt fra overnatning i langhuse i Sarawaks jungle til bjergbestigning af Mt. Kinabalu i Sabah til besøg hos en Orangutang-familie kan lade sig gøre.

Indtryk: Jeg syntes efter mit besøg i Malaysia at landet var fascinerende i og med at de var nået så langt udviklingsmæssigt. Landet virker desuden meget eksotisk og tropisk, men også lidt halvkedeligt i forhold til eks. Vietnam og Thailand. Religionen spiller måske også ind da man i Malaysia er fortrinsvis muslimsk.

Fra en backpackers synspunkt
er Malaysia halvkedeligt, halvdyrt og lidt for moderne. Godt nok er der
noget fantastisk jungle, nogle smukke strande og nogle enorme højhuse samt et par gamle byer, men derudover er Malaysia ikke i samme klasse som landende længere mod nord.

OBS!
Man skal være ekstra meget påpasselig med sine kreditkort i Malaysia, utroligt mange turister bliver udsat for kortsvindel. Ligeledes skal man holde sig langt fra narko da der er dødsstraf for selv den mindste forseelse.

Rejseveje: Kuala Lumpur er en international hub som det hedder, det betyder at der er afgange fra Kuala Lumpur til hele verden.  Indenrigstransport er nemt da private busselskaber kører mellem alle tænkelige destinationer.

Kommunikation: De fleste af Malaysias indbyggere, både malajer, indere og kinesere taler et rigtigt godt engelsk. Dette skyldes at der faktisk internt mellem de forskellige etniske grupper tales engelsk. På en skala fra 1 til 5 hvor 5 er det bedste har Malaysia et gennemsnit på 3.

Kommentar: Karaktererne dækker kun Melacca halvøen og ikke den malaysiske del af Borneo.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*