Gør klar til bilferie

Elsker du også den store frihed, det er bare at sætte dig ind i bilen og køre ud i det blå? Du kan køre korte ture, eller du kan tage den helt store tur ned igennem Europa og se, hvor langt du når. Måske har du en plan, måske vil du bare se, hvor den firhjulede fører dig hen.

En bilferie kan være toppen, men den kan også ende med at blive lidt af et mareridt, hvis der for eksempel sker noget med bilen.

Du kan faktisk gøre en del for at klargøre bilen, sådan at risikoen for uheld med bilen minimeres.

Gør bilen klar

Selv om du måske ikke ligefrem er mekanikertypen, så er der alligevel nogle ting, som du kan tjekke og klargøre selv.

Du kan tjekke, om dækkene er i orden. Ser de ordentlige ud, og har de den nødvendige tykkelse, eller er de ved at være slidt godt ned. Især hvis du skal ud at køre rigtigt langt, er det vigtigt, at dækmønsteret er, som det skal være.

Dæktrykket skal også være i orden. Tjek i din servicebog, hvor stort et tryk der skal være på fordæk og bagdæk. Tjek også, at reservehjulet er klar til brug, og om din donkraft virker.

Har den sprinklervæske og kølervæske på, og har du en ekstra dunk med?

Har den olie nok på? Det er rigtig skidt at løbe tør for olie, for så kan motoren brænde sammen, og du kommer ikke længere. Hvis det er over to år siden, at du fik skiftet olie, så bør du også få gjort det. Mørk olie er snavset olie, og det smører ikke så godt mere.

Hav en førstehjælpskasse med, og hav alle de nødvendige papirer på bilen med.

Se også her, hvad du i øvrigt skal være opmærksom på, når din bil skal være klar til at tage på ferie.

Overlad det til mekanikeren

Føler du dig mest tryg ved at lade mekanikeren gøre bilen helt klar til at tage ud på en længere tur, så er det selvfølgelig også en mulighed. Så er du sikker på, at der ikke bliver glemt noget, og at han har fået gjort alting klar til afgang.

Et godt råd i den forbindelse er at bestille tid til klargøring i god tid. Hvis du gerne vil have bilen klar til et bestemt tidspunkt, så ville det jo være en skam, hvis din mekaniker har for travlt lige i de dage.

Der kan jo være andre bilejere, der har fået den samme gode idé som dig.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*