Fantastiske Malaysia

Kuala Lumpur

Kuala Lumpur er lige så speciel som sit navn. Ikke bare lyder det sjovt; betydningen på malaj er “mudder-bugten”.  Men der er ikke meget mudder over K.L., som byen kaldes i daglig tale.For hver kvadratmeter bygning er der en kvadratmeter grønt, og hvis man kigger ud fra et højhus kan man se at byen ganske vist ligger i bunden af en bugt, eller rettere fjord, men resten af vejen rundt er byen omgivet af uendelig regnskov. På den måde er K.L. nok den ‘grønneste’ by i verden. Og hvad er det så for højhuse man finder dér i regnskoven? Well, nogle af de mest moderne arkitektoniske perler, inklusive Petronas Twin Towers, pt. verdens højeste huse, bl.a. kendt fra filmen “Lokkeduen”.

Kuala Lumpur er på mange måder en science fiction drøm; sådan vi gerne ville ha’ storbyer så ud i en utopisk fremtid. Man kunne optage fremtidsfilm uden at bruge én krone på kulisser eller retouchering. Alene den næsten lydløse monorail, der svæver igennem byen giver et præg af fremtid og højteknologi, sammen med et generelle indtryk af renhed og ‘nyhed’.

Byens centrum er en stor park, med legepladser og et kæmpe soppebassin til ungerne.

Kuala Lumpur er en brutal påmindelse om at Asien ikke kun er gammeldags og oprindeligt, men også ti år foran Europa. – eller er det tyve?

Som alle storbyer har K.L. en næsten uendelig liste af ting man bare må se, og især børn og barnlige sjæle kunne snildt bruge en uge i byen.

malay

Georgetown – Penang

Byen Georgetown, på øen Penang, i Malaysia, var den første af de engelske Straits Settlements, og dermed grundlæggelsen af den engelske kolloni-sering i sydøstasien, Brittish Malaya. Fort Cornwallis i Georgetown var faktisk det første ‘spadestik’!

Penang kaldes også Pearl of the Orient (Orientens Perle), og ‘Skildpaddeøen’ (på grund af øens form! – de store havskildpadder skal findes på den malaysiske halvøs modsatte kyst).

Penang har nogle af verdens smukkeste strande, den mest ‘atmosfærefyldte’ chinatown, asiens største fungerende tempel og en morsom ‘skæv’ jernbane, der kører op på toppen af Penang Hill. Men Penang er ikke beregnet til at jage seværdigheder; på Penang skal man læne sig tilbage og nyde en drink, gå lange ture uden mål i byen, sidde i vandkanten og smile fjoget… Og så skal man gå ind til Tan på Rainforest Restaurant (Lebuh Chulia/Chulia Street 100), og bestille nogle potatoskins og en kop kaffe. Tan er et af de mest interessante mennesker på planeten, og dessuden meget hjælpsom.

Midt i byen står der et mærkeligt rundt malplaceret højhus. Det hedder Comtar Tower, engang asiens højeste hus, og nedenunder er der et shoppingcenter og holdeplads for busser til alle steder på øen. Fra toppen af Comtar Tower (60. etage) kan man se hele byen og en god del af øen, og med busserne kan man komme til strandene, Penang Hill, Kek Lok Si templet, sarong-’fabrikkerne’, butterfly farm, øens lufthavn og en masse andet.

Penang minder på mange måder om en modeljernbane; øen er for lille til at ha’ så mange landskabstyper (bjerge, strande, sletter, skove, marker m.m.), der er for mange små landsbyer, med for få huse til at være rigtige landsbyer, og en storby der også er for lille til at være en rigtig storby, og med kun ét rigtigt højhus, for mange af de interessante ting og for få af de kedelige, til at det hele kan være helt realistisk. Men sådan ser øen nu engang ud.

Penang er et godt sted at opleve den særlige Malaysiske kultur; Malaysia og Indonesien, der langt hen ad vejen deler sprog og kultur, er et organisk møde mellem Asien og stillehavet, og de engelske kolonister har sat deres helt særlige præg på øen; lidt engelsk kongeliderlighed, kolonistils-bygninger, og en masse importerede arbejdere fra Kina og Indien.

Salamat Datang – velkommen til Malaysia!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*